Socialpædagogisk støtte

Socialpædagogisk støtte

En støtteperson fungerer som en personlig rådgiver for en ung eller en voksen borger, der har særlig brug for støtte. Støttepersonens hjælp består oftest i pædagogisk, social eller følelsesmæssig støtte. Det vil sige, at borgeren får omsorg og vejledning som en hjælp til selvhjælp. Her er det især vigtigt at hjælpe borgeren til at etablere sit netværk.

Støttekontaktordningen afhænger af den enkeltes udfordringer, ønsker og behov. I Duos lægger vi vægt på altid at tage udgangspunkt i borgerens situation og tilrettelægge støtten på hans eller hendes egne præmisser. Vores målsætning er at styrke borgerens mulighed for at opnå, fastholde og udbygge kontakten til omverdenen, så det bliver muligt at bruge samfundets muligheder og etablerede tilbud.

For at opgaven kan lykkes, og støttepersonens arbejde kan give effekt, er det afgørende, at der skabes et tillidsforhold mellem støttepersonen og borgeren. Til denne opgave kan vi trække på vores viden om det kvalificerede match mellem borger og hjælper, og vi kan gøre brug af vores database over jobsøgende støttekontaktpersoner – der er Danmarks største.

 

Vores tilbud er baseret på
  • At skabe tillid og fortrolighed og sikre, at hjælpen finder sted på borgerens præmisser
  • At hjælpe borgeren med at formulere sine behov og finde frem til, hvad han eller hun især ønsker hjælp til
  • At hjælpe borgeren til at indrette sit hverdagsliv i overensstemmelse med egne normer
En støttekontaktperson kan bevilges til
  • Borgere med handicap – også i forbindelse med erhverv
  • Unge der behøver hjælp til at blive fastholdt i et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb
  • Udlændinge som behøver støtte i forbindelse med et integrationsforløb
  • Kriminalitetstruede unge som led i en handleplan
  • Stof- eller alkoholmisbrugere
  • Borgere med en sindslidelse
  • Borgere med særlige sociale problemer – herunder kriminelle og hjemløse
Om bevillingen

Støttetpersonen kan bevilges ud fra en række forskellige paragraffer:
For unge under 18 – ved efterværn dog op til 23 år bevilges støttepersonen ud fra  Serviceloven § 50 og 52, Bekendtgørelse  om vejledning af valg af ungdomsuddannelse § 11, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 75b, 78, 79, 80, 81 samt Bekendtgørelse om erhvervsskoler § 53.
For udlændinge tilbydes støtten ud fra Lov om integration af udlændinge § 23d. For borgere med handicap tilbydes støtten ud fra Serviceloven § 85, 96 og 102 samt Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. kap. 3 og 4.
For misbrugere og sindslidende tilbydes støtten ud fra § 99 i Serviceloven.

Kontakt os

Sofus Rossing
Ydelseschef
sr@duos.dk